Byggegrube i Aarhus

I hjertet af Aarhus på Nørrebrogade udførte vi byggegrube og udgravning til nye boliger og en parkeringskælder for bygherre C-Bolig A/S.

Nordisk Fundering har haft alle kompetencer i spil og det er altid spændende at etablere byggegruber til stor dybde midt i storbyerne, når der er ældre etagebygninger op ad byggegruben.

I den indledende fase har vores tætte dialog med bygherre resulteret i valget af en økonomisk fordelagtig funderingsløsning samtidig med, at vi har taget højde for omkringliggende bygninger, vandindtrængning og installationsmetoder.

Nordisk Fundering udførte projektet som en hovedentreprise inklusive design af alle geotekniske konstruktioner midlertidige som permanente, samt permanente gewi-pæle og en permanent sekantvæg som skal bære en del af bygningen. Alle tilhørende jordarbejder som bestod af udgravning til færdig dybde, blev udført i samarbejde med firmaet Enkon som underentreprenør.

Projektet forløb efter planen og de løsninger som blev valgt, i løbet af samarbejdet, har virket efter hensigten. Entreprisen blev afleveret inden for den aftale pris og tid.

Hovedmængder

• 100 lbm sekantvæg
• Knap 200 lbm spuns
• 12 gewipæle
• 20 jordankre
• 45.000 m3 jord kørt væk

Bygherre

C-Bolig A/S